Nyt fra B&O


I kølvandet på den overvældende succes med det slanke 40” fjernsyn BeoVision 10-40, som blev lanceret i oktober 2009, udvider Bang & Olufsen nu kollektionen med en ny model i BeoVision 10 serien: BeoVision 10-46.
Efter den fremragende modtagelse af BeoVision 10-40 fremskynder Bang & Olufsen nu udvidelsen af BeoVision 10 serien med en 46” version, som lander i Bang & Olufsen butikkerne i april 2010.
BeoVision 10 konceptet er blevet modtaget med åbne arme af såvel magasiner som anmeldere – en popularitet, der udtrykkes med entusiasme af Rasmus Larsen fra webmagasinet FlatpanelsDK i en anmeldelse af det elegante fjernsyn:
– BeoVision 10 er indbegrebet af Bang & Olufsen kvalitet: stilfuldt, elegant og robust, fastslår Rasmus Larsen, som er lige så begejstret, når det gælder fjernsynets lyd- og billedkvalitet:
– Billedkvaliteten i BeoVision 10 er en exceptionel oplevelse. Den er utrolig detaljeret. Og på trods af det slanke kabinet er lyden fra det unikke højttalersystem utrolig fyldig og har en veldefineret bas og mellemtone.
46”-modellen
Det nye fjernsyn er baseret på samme chassis som 40”-versionen – dog med et par opgraderinger. Foruden den 32 % større skærm er designet også opdateret i forhold til lillebroren: Bagbeklædningen er nu hvid i stedet for sort, hvilket giver fjernsynet et lettere udseende og dermed underbygger konceptet med et fjernsyn, som falder i med væggen.
BeoVision 10-46 har en LED-baseret LCD-skærm med Full HD og en billedopdateringshastighed på 200/240 Hz, som giver en imponerende billedkvalitet. De 200/240 Hz og den sofistikerede billedstabilisering er bare to af de teknologier, som gør billederne på denne LCD-fladskærm skarpere end nogensinde.
Skærmen er desuden udstyret med den sidste nye LED-baserede backlight-teknologi med højeffektive lysdioder, som nu kun er placeret langs to af skærmens kanter (top og bund), men giver samme resultat: en imponerende billedoplevelse.
Ud over den fantastiske visuelle oplevelse byder dette slanke kunststykke på en imponerende lydkvalitet i form af den integrerede stereohøjttaler bag et farvet frontstof under skærmen. BeoVision 10-46 har integrerede surround sound- og DVB-HD-moduler, elektroniske gardiner og et udvidet tilslutningspanel, som giver mulighed for at tilslutte en hel surroundopsætning med yderligere fem højttalere samt en lang række eksterne enheder.
Med BeoVision 10-46 kan man vælge mellem seks forskellige farver til frontstoffet og på den måde skifte farve efter indretning – eller bare humør. Det er utrolig nemt, da frontstoffet sidder fast med magneter.
Uanset om man foretrækker 40”- eller 46”-versionen af BeoVision 10, får man en unik fladskærm, som er en fryd for både øjet og øret.
læs mere
Good news til Millionøsetræf


Good news til millionøsetræf
Torsdag aften var Comwell Kellerspark i Børkop nær Vejle, vært for et netværk af 50 business kvinder, der var mødt op for at få fokus på deres rejse mod at leve af deres passion.
Og leve af den ved at ’work smarter not harder’. Fra Good news side havde vi opfordret de to succesrige kvinder Christine Eilvig og Kirsten Stendevad fra Millionøsemetoden, til at være hovedattraktion og inspiratorer, eller man dristes til at sige inspiratøser, for de fremmødte. Millionøsemetoden er, med deres egne ord, en fremgangsmåde, og en business strategi, hvor man lærer at leve et liv med flere penge og mere tid.
Og hvem vil ikke gerne det? På dette netværksmøde, var der en uforlignelig energi blandt de fremmødte, som både talte mænd og kvinder. Dog med hovedvægt på sidstnævnte. Lokalet sprudlede af energiske passionerede forretningskvinder, der med fokus på netværk, var åbne for at nye måder at tænke forretning på. Aftenen skred hurtigt frem, klart ledet af Kirsten og Christine, der i bedste edutainment stil supplerede hinanden med eksempler fra det virkelige liv, og førte os netværksdeltagere ind, eller for nogens vedkommende tilbage i deres univers af nye muligheder.
Muligheder de starter ved at man lærer at skifte ’sin software’, eller tænkemåde ud og få et ’milionøsemindset’,hvor det drejer sig om at hæve sin indre pengetermostat, og tænke stort. Som de selv siger ’Vi viser dig, hvordan du kan foretage dette paradigmeskifte fra middelklassegear til millionøsegear på en måde, så du ikke kommer til at arbejde mere, men mindre. Vi kan desuden lære dig, hvordan du helt konkret kan gå til værks med at tjene flere penge på mindre tid. Metoden er mere feminin end den gamle maskuline vej til velstand. Derfor kalder vi den millionøsemetoden’.
Og vi fik klart en fornemmelse af at de mener det seriøst, også selvom underholdningsværdien var høj. Har man fulgt dem på deres millionøsefærd, der startede med bogen Millionøsemetoden, er det tydeligt for enhver at det virker. Og hvorfor ikke grine hele vejen hen til banken, hvis det kan lade sig gøre. Med denne kommentar vil Good news i hvert fald opfordre alle til at følge det gode eksempel, åbne op for nye måder at tænke på, og invitere flere succeshistorier ind i såvel forretningslivet og iivet generelt.
Torsdag aften d. 18. marts var Comwell Kellerspark i Børkop nær Vejle, vært for et netværk af 50 business kvinder, der var mødt
op for at få fokus på deres rejse mod at leve af deres passion. Og leve af den ved at ’work smarter not harder’.
Læs mere: Good news til Millionøsetræf