

Good-news.dk byder dig velkommen til Danmarks eneste business nyhedsportal, med skarpt fokus på succeshistorier og gode nyheder.
Bliv medlem, få journalistisk seriøs sparring, og gør opmærksom på din virksomheds succes via autentisk storytelling og den gode historie. Det er markedsføring med og af succes!
Nyhedsbrev
Oplevelsesøkonomi skal adskille virksomheder fra konkurrenterne
Nye analyser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at oplevelsesøkonomien fylder meget i Danmark. En meget stor del af virksomhederne i det brede erhvervsliv anvender oplevelser som kilde til at differentiere sig fra konkurrenterne.
Mange danskere har i dag en hektisk hverdag. Derfor betyder de ting og de valg, vi foretager os, mere end nogensinde. Kort sagt, vi vil have en oplevelse, uanset om det er, når vi er ude at rejse, ude at spise, til koncert, eller når vi køber nye ting. Det er denne adfærd, der har ført til det forholdsvis nye begreb, oplevelsesøkonomi.
Oplevelsesøkonomi kan bedst betegnes som en økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser i større eller mindre grad indgår i produktet eller serviceydelsen. Det betyder, at oplevelsesøkonomi kan være alt fra produktion af computerspil, hvor oplevelsen er selve produktet, til Jyske Banks nye koncept, hvor de forsøger at tilføre deres ydelse ekstra værdi for kunden ved at tilbyde forskellige oplevelser.
Kulinarisk oplevelse 
Smageriet er en af de virksomheder, der benytter sig af oplevelsesøkonomien. Smageriet er en moderne cateringvirksomhed, der giver kunderne en oplevelse af den kulinariske slags.
Hele virksomheden er bygget op omkring, at det skal være en særlig oplevelse at bestille sin mad hos dem, både i forhold til service og i særdeleshed i forhold til den mad, der leveres.
Maden er primært baseret på de skandinaviske favoritter krydret med sydeuropæisk inspiration i form af surt, sødt, stærkt og aromatisk.
”Vi vil gerne give danskerne en særlig oplevelse, når de bestiller deres mad her. Derfor er maden især inspireret af de sydeuropæiske traditioner og fra landene omkring middelhavet. Det drejer sig blandt andet om deres gode olivenolier, forskellige tørrede tomater, smagfulde oste og meget mere.
Vi forsøger dermed at genskabe noget af den eksotiske stemning, der er i disse lande”, udtaler kommunikationsmedarbejder, Kristina Munch Larsen.
Læs mere på www.smageriet.dk





